Sommerfugle- og insekttur 7. august 2016

Der mødte 25 deltagere op hvoraf 5 ikke havde været der før. Vejret var lidt overskyet og blæsende, ikke helt godt for sommerfugle.

Vi fik dog en fin tur med flere insekter som Steen fortalte om. Vi så flere arter vandnymfer, bl.a. den flotte pragtvandnymfe. Talte om alle de forskellige planter, f.eks. er der mange flere nældesilker end de tidligere år.
3 arter sommerfugle blev det dog til: påfugleøje, admiral og kålsommerfugle.

Det helt store var dog, da den voksne havørn fløj over, nogle havde aldrig set en havørn før. Fiskehejre og Rørhøg lod sig se, ligesom vi hørte isfuglen.
En fin tur med god snak.
Kværkeby Fuglereservat, Bjergvej 77, 4100 Ringsted  | info@fuglereservat.dk